Velkommen

SFO og SFO-Klubben på Skals Skole

Vi tilbyder rige muligheder for børnene for udfoldelse både inden- og udendørs i SFO og SFO-Klubben på Skals Skole. Vores rummelige personale tager hensyn til det enkelte barns behov, og sørger for at give plads til børnenes egne ideer og initiativer. Legen og samværet med kammeraterne er i centrum - så børnene får stillet den naturlige lyst til at udforske og lære igennem erfaring og nysgerrighed.

Skals SFO

Børn kan gå i SFO fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. Der tilbydes morgenpasning til 4. klasses elever.

SFOen kan tilbyde tre forskellige pladstyper:

  • Morgenplads, fra åbningstidspunktet til undervisningen begynder
  • Eftermiddagsplads, fra undervisningens slutning til lukketid
  • Fuldtidsplads

På skolefridage, hvor skolefritidsordningen holder åbent, kan pladsen også benyttes i det tidsrum, hvor barnet normalt går i skole, hvis barnet har enten eftermiddags- eller fuldtidsplads.

Månedstakster for SFO pr. 1. Januar 2016:

  • Morgenplads: 697 kr.
  • Eftermiddagsplads: 1.256 kr.
  • Fuldtidsplads: 1.570  kr.
  • Morgenplads til 4. klasses elever: 1.288 kr.

Man betaler til en skolefritidsordning i 11 af årets måneder. Juli måned er betalingsfri.

Hvis forældrene har flere børn i dagpleje, daginstitution og skolefritidsordning, kan de få søskenderabat. Der betales fuld pris for den dyreste plads og halv pris for øvrige pladser.

Læs mere om Skals SFO i vores folder

Skals SFO-Klub

Årgangene fra 4. – 7. klasse kan gå i SFO-klub.

I Skals SFO-Klub er det vores målsætning, at ethvert barn skal gives mulighed for at udvikle sin kreativitet og livsglæde. De skal kunne udvikle sig individuelt og styrke deres selvværd, og børn skal på en hensigtsmæssig måde lære at blive en del af sunde og anerkendende fælleskaber. I Skals SFO-Klub er vores pædagogiske personale engagerede, og vi arbejder målrettet og koordineret sammen med andre kollegaer, lærere og forældre i forhold til det enkelte barns læring og trivsel.

Månedstaksten for SFO-Klub er: 334,00 kr. pr. måned i 11 måneder. Juli måned er betalingsfri.

Læs mere om Skals SFO-Klub i vores folder

Læs Viborg Kommunes folder om Skolefritidsordningen

Klik her for at se Julefilmene fra Skals SFO